’Vidunderplanten’ på vej til danskerne

OPSKRIFTER

VIDENSKABEN OM STEVIA

 INTERVIEW & BILLEDER

ETIKETTE MED INFO

OP

Stevia er et 100 % kaloriefrit alternativ til sukker, det er samtidig helt naturligt og ifølge eksperter kan det revolutionere folkesundheden

og være nøglen til behandling af sygdomme som type 2-diabetes i hele verden. Stevia fås allerede i pulver og flydende form,

og fra starten af maj kan danskerne finde de grønne planter på supermarkedshylderne.

 

Sødestoffet fra planten Stevia har for alvor gjort sit indtog i Danmark med Stevia-baserede Fun-saftevand, chokolade, kageopskrifter

og selv Coca-Cola har kastet sin kærlighed på det nye vidundermiddel. Den grønne Stevia bliver bl.a. kaldt for ’vidunderplanten’ og

’sukkerplanten over dem alle’, da den søder 300 gange mere end sukker, er et rent naturprodukt, og så er den helt kaloriefri.

 

Fra Brasilien til Vestsjælland

Planten vokser naturligt i Brasilien, Argentina og Paraguay og i bjergene mellem Paraguay og Brasilien har indianerstammer bl.a. brugt planten

som et naturligt vidundermiddel til at behandle diabetes type II. I Japan har man siden 70’erne brugt Stevia i madlavning og fødevarer.

 

Langt væk fra sit oprindelsessted på Gartneriet Grøndalslund i Vestsjælland spirer flere tusinder af de grønne planter også.

De er i gang med at vokse sig store til planteforhandlerne, havecentre og Bilkas hylder, hvor de gør deres indtog i maj måned.

 

”Vi havde hørt om Stevia fra kolleger, der af forskellige årsager havde opgivet at dyrke planten. På nogle af de mange rejser vi gerne

tager flere gange årligt, havde vi samtidig set planten på supermarkedshylderne og blev i stigende grad fascinerede af de mange fantastiske

egenskaber,” fortæller gartner Lisbeth Krogh, der sammen med sin kompagnon og mand Ib har sat Stevia-planten i produktion.

 

Opskrifter på alt til den søde tand

Alt sukker kan erstattes med Stevia, og rigtig mange stevia-baserede produkter findes allerede på supermarkedernes hylder bl.a. som pulver,

sødetabletter og i flydende form. Samtidig bugner nettet af opskrifter på alverdens tænkelige lækkerier med Stevia og en del mener,

at det store boom af produkter vil få en stor positiv indflydelse på den generelle folkesundhed. Se bl.a. opskrifter her

 

Anvendelse Sød Stevia indeholder stoffet steviosid, som er min. 300 gange sødere end druesukker. Steviosid er godkendt til føde- og drikkevarer.

Se bl.a. information om Stevias mange anvendelsesmuligheder på Google: Opskrifter Stevia.

Placering Trives såvel inde som ude, f.eks. sammen med krydderurter.

 

Endelig kan man spise sødt med god samvittighed

Det lyder næsten for godt til at være sandt: Med Stevia er der endelig fundet et svar på, hvordan man kan bage kager, drikke sød the, putte ”sukker” på havregrynene og alt det andet ’forbudte' uden at indtage kalorier eller skulle være bange for skadelige stoffer fra kunstige sødemidler.

 

 

En velkendt hemmelighed

Stevia som sødemiddel har længe været en velkendt hemmelighed i Danmark bl.a. for helsekostbutikker. Sødestoffet, som hedder steviosid blev dog først godkendt i EU i november 2011 efter, at den har været et velkendt sødemiddel i mange andre lande i årtier. Allerede i 2008 undrede forskere, bl.a. Per Bendix Jeppesen, sig på videnskab.dk over, hvorfor EU har tøvet med at godkende sødestoffet, da WHO to år tidligere havde godkendt det. Mere spekulative teorier mener sukkerindustrien har haft en finger med i spillet. Planten Stevia er i mange andre lande en naturlig del af krydderurterne.

Forhandles I første omgang kan man finde Stevia på hylderne i udvalgte plantehandlere, havecentre og i Bilka fra starten af maj og hen

over sommeren.

For yderligere info kontakt pressemedarbejder Sanne Arvin på mail@sannearvin.dk / Tlf.: 30 27 20 43